Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
  • Gribskolen

Et godt sted at være, et godt sted at lære

BLIK - Græsted Bibliotek er både bibliotek for Græsted by og for Gribskolen

Det er her, eleverne låner deres skolebøger og bøger til opgaver og frilæsning.

Elever og forældre er altid velkommen til at besøge os - vi er klar med tips til gode bøger, netbaser og andet godt til både fritidslæsning og skolearbejde.

Der er personale i biblioteket på følgende tider:

Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 8-16, tirsdag fra kl. 8-14.

I skoleferierne:

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 10-14.

Borgere over 16 år kan selv lukke sig ind med sundhedskort og pinkode alle dage fra kl. 8-22, hvis de er indmeldt som lånere i Gribskov Biblioteker.

 

Praktisk info til forældre

Eleverne har et 10-cifret lånernummer og en pinkode på fire cifre.

Som forælder kan du følge med i dit barns lån ved at logge på Gribskov Bibliotekers hjemmeside:

gribskovbib.dk

Du logger på siden med dit barns lånernummer eller CPR-nummer og pinkode. Så kan du:

- Se, hvad dit barn har lånt og hvornår det skal afleveres.

- Forlænge afleveringsfristen

- Reservere bøger til dit barn.

Har du spørgsmål til dit barns lån, er du altid velkommen til at kigge ind til os eller skrive til os på [email protected]

 

Lånetider, hjemkaldelser og gebyrer

Lånetiden på skolebøger er et skoleår.

For andre bøger er den 30 dage.

Film og spil kan man låne i 14 dage. (Kan dog kun lånes af eleverne i fritid - sammen med forældrene).

Hvis vi har forældrenes mailadresse, sender vi en mail to dage før afleveringsfristen udløber for at minde om, at der er bøger, som skal afleveres.

Overskrider man fristen, sender vi første og anden hjemkaldelse og til sidst en regning. Den fortæller, hvad man skal betale, hvis bøgerne ikke bliver afleveret. Så snart bøgerne er afleveret, bliver regningen slettet.

Børn i Gribskov Kommune skal ikke betale 'bøder' (gebyrer), hvis de afleverer for sent.